Kulturdag 26. april 2025

Opslag på Facebook 20.marts 2025:

Så er vi klar med programmet for Finnebyens kulturdag lørdag d. 26. april.
9.30-10.15 Morgenkaffe i mindre grupper
10.30-10.45 Fælles opstart i forsamlingshuset – ved Troels
10.45-11.45 Workshops (Skrammelorkester + det er nemt at synge)
11.45-12.00 Opvisning med skrammelorkester
12.00-13.00 Frokost – hjemme i privaten
13.00-13.30 Fælles folkedans
13.45-14.45 Workshop (flowdance + Historiefortælling)
14.45-15.30 Kaffe og lidt sødt
15.30 Koncert med Søren Lund + tegnefilm i kælderen

Du kan stadigvæk melde dig som kaffevært – skriv til Pernille på Messenger eller pernillebandholm@gmail.com
For at vi kan lave kaffegrupper og have en ide om hvor mange vi bliver skal man tilmelde sig til Lone senest d. 19/4 – Lonevoss@finnebyen.dk

Workshops:
Skrammelorkester for børn 5-8 år – gerne med forældre – ved Vibeke og Diane Kom og vær med til at synge og spille med instrumenter, som vi selv laver!
Vi klipper, klistrer og tegner – og tryller paprør og plastdåser om til flotte trutrør, raslere og trommer.
Til sidst laver vi et stort orkester og synger og spiller sammen.

Det skal være nemt at synge – ved Troels
Vi skal have tips og tricks til hvordan det bliver nemmere at synge. Vi kommer bl.a. til at arbejde med vejrtrækning, kroppens holdning og andre ting som kan gøre oplevelsen af at synge sjovere.

FlowDance – ved Aviaja
Prøv de interaktive Hopspots-brikker (opfundet i Finnebyen), når vi skal lave musik og bevæge os på brikkerne, så vi kan lave en sjov danse-udfordring. For alle i alderen 6-100år.
Se mere her: https://youtu.be/fxOsYsyD8nU

Lynhistorier – ved Pernille
Fortæl fortæl! Kom og spil en særlig Finnebyversion af spillet Lynhistorier, som er et fortællespil som Pernille fra Østerlarsvej har udviklet. Finnebyversionen handler om at have et hjem, føle sig hjemme, skabe et hjem og høre til. I skal ikke forberede noget, bare møde op. Spillet guider os til at komme i tanke om historier om “hjem” fra vores liv. Vi spiller i grupper af 4 og både fortællelysten og lyttekvaliteten kommer til at blomstre. Alle fra 12 -108 er velkomne!

Vi glæder os.